Premiereindlægget er ikke specielt premiereagtig. Ingen rød løber eller særlig morsom pointe. Bare en simrende tanke-gryde på baggrund af en observation, som jeg ved den søde grød ikke aner, hvor er kommet fra. Men ting dukker op i mit hoved med en frekvens kendt som 'ofte.
Titel: Ultra-sen anerkendelse af din indsats i livet.
Tekst: Er der nogle, der fuldt bevidst, i hemmelighed, arbejder for sen anerkendelse?
Som i: "Nu bager jeg en masser boller, gør en masse rent og tager læbestift på for mandens skyld og om 30 år, når børnene er blevet voksne og manden netop er blevet rask efter en semi-alvorlig sygdom og nu endelig ser livet 'meget klarere' end før, så siger de alle sammen: NU forstår vi hvor meget du gjorde for os. Tak!"
..eller for mændenes vedkommende - "Nu bager jeg en masse boller, gør en masse rent og barberer sig dagligt for kvindens skyld og om 30 år når børnene er blevet voksne og kvinden netop er blevet rask efter en semi-alvorlig sygdom og nu endelig ser livet 'meget klarere' end før, så siger de alle sammen: NU forstår vi hvor meget du gjorde for os. Tak!"
Jeg synes personligt, det er en virkelig sårbar strategi. Jeg mener, der er overhængende fare for at anti-rygning og spar-på-salt-og-sukker-kampagnerne virker og i kombination med indførelsen af motionsredskaber på arbejdspladserne rundt omkring, så er det ikke sikkert at den semi-alvorlige sygdom rammer din bedre halvdel.
Man kan altid håbe på et trafikuheld, som virkelig også har en chokerende effekt - og chok er som bekendt et godt redskab, når man vil ryste fundamenter (jvf. jordskælv). Men trafikuheld er så svære at kontrollere. Jeg mener, det kunne ende med dødelig udgang, hvilket vi ikke ønsker. Det ville jo være en katastrofe, hvis den bedre halvdel på sit splattede dødsleje hvisker: "Jeg... anerkender..... aaaaaarrrggg..." og så ikke mere. Så indtraf døden og du vil for evigt (eller måske bare til du selv dør og ender i en himmelsk ILVA sofa i samme, velkendte 1-meter-afstand til din elskede) fortvivles over ikke at vide, hvad der egentlig i sidste øjeblik blev anerkendt.
Udover det forstyrrende, forbedrede sundhedselement hos din udkårne, så er der også børnene. De vokser så hurtigt op, nutildags, at de faktisk glemmer at vokse op. I den skyndsomme opvækst, springer de let flere vigtige processer over. Så som f.eks. at lære deres forældre at kende for de mennesker de var, før de fik børn og hed 'mor' og 'far' og senere 'spasser' og 'røvhul'.
Dette medvirker også til at de små poder lige pludseligt er store poder, som ikke fik eller tog tiden til at begribe hvordan deres start på livet blev så dejligt almindeligt og kedeligt trygt. Men netop den kedelige tryghed gør, at de for pokker den dag i dag kan risikere at have en indre ro.
Måske har du gjort små, kære forsøg på at bryde dit eget sen-anerkendelses mønster? F.eks. håbede du sådan på at en lettere ændring i frisure og/eller møblement, "the silent treatment", at lære et nyt sprog eller "jeg har en rigtig god idé; lad os alle pjække i dag og tage på stranden og spille spil" ville ændre rollespillet. Det gør det bare sjældent, ik'?
Er der nogle, der er bevidste om deres brug af ovenstående strategi?
I fald der er tilkendegivelser på dette, så vil jeg gerne stå for at starte en klub op, hvor vi sammen - hver tirsdag - arbejder på vores klub-trøjer, hvorpå der broderes henover rygstykket, således at det ses bedst muligt, når ryggen er vendt mod familien i et opvaskens øjeblik: "aner-fucking-kend mig". Farvevalg og font afgøres ved flertalsafstemning.
Skulle dette tiltag fejle i overvældende procentdel mellem medlemmerne tyer vi til mere ekstravagante tiltag, så som falske beundrere, forsvindingsnumre, hel-krops-tatovering eller egentligt hvilket som helst forslag medlemmerne selv kommer med.
What we are looking for, er K O N T R O L T A B og oplevelser af 'no going back'. Altså, chokmetoden påført egen sjæl og krop.
Forslag til klubbens navn modtages gerne. Man kan melde sig til under pseudonym, men jeg ser helst at dette er ret opfindsomt, ellers gider jeg ikke være den, der står for det (jvf: http://www.wikihow.com/Make-Your-Own-Pseudonym).
Undertegnede må understrege, at undertegnene ikke skriver dette i et passivt-aggressivt forsøg på at tiltrække opmærksomhed omkring egen usynlighed i hjemmet. Undertegnede har eftersigende ingen problemer med at gøre opmærksom på sig selv.
/ Tina Kjær aka Ingegerd Rakel Dear
